Om Words and Stories


Bag Words and Stories er jeg, Therese Dons Christensen.


Jeg er uddannet journalist (2009) og cand.it. i digital design og kommunikation (2015), og gennem årene har jeg arbejdet med alle former for tekst. Fra annoncer, produktbeskrivelser og SEO til portrætter, reportager, temaartikler, landing pages, nyhedsbreve, oversættelser og meget andet.


Jeg har blandt andet løst opgaver for Georg Jensen, Dansk Industri, Smukfest, Coop, Albatros Travel, Miljøministeriet, månedsmagasinet Samvirke og Moonboon.


Uanset hvad opgaven går ud på, er det kærligheden til ord og gode historier, der driver mig. Både den kreative leg med sproget og den klare informative tekst. Ord, der tiltrækker, inspirerer og rører læseren.